Om os

Plejecentret Bomi-Parken ligger på Amager i boligkvarteret Gyldenrisparken tæt ved Amagerbrogade.

Gyldenrisparken er et område, der ud over Bomi-Parken, rummer både almennyttige-, ungdoms- og ældreegnede boliger. I området er der lavet hyggelige fællesarealer og stier, hvor der er mulighed for at gå en tur eller sidde og nyde de aktiviteter, der sker rundt omkring. Vi bor bag to store dagligvareforretninger, og der kører flere busser næsten lige uden for vores dør.

I Bomi-Parken bor der 86 beboere, og vi har fem ægtepar-boliger. Boligerne er fordelt i fem teams med 15 – 17 boliger i hvert team, heraf er en bolig en ægtepar-bolig. I hvert team har vi et stort fælles opholdsrum med køkken, hvor vi har fællesspisning og fælles. Der er udgang til en overdækket terrasse, som vi gerne bruger, når vejret tillader det.

Plejecentret Bomi-Parken er en selvejende institution stiftet i 1974 af Lungeforeningen Boserup Minde. I 2010 flyttede plejecentret til nybyggede og moderniserede rammer her på Gyldenrisvej.